Pyromani er en sjælden impulskontrolforstyrrelse, der i diagnosesystemet ICD-10 betegnes som “patologisk ildspåsættelse”.

Det centrale kendetegn er en indre spændingscyklus: Personen oplever en stigende rastløshed og et intenst tryk i brystet, som kun kan lettes ved at antænde en brand eller overvære flammer. For en pyroman er ilden ikke et middel til hævn eller økonomisk vinding, men selve målet. Når flammerne får fat, udløses en bølge af ren ro og eufori i hjernens belønningssystem.

Forskning peger på, at lidelsen ofte hænger sammen med svækkede “bremser” i hjernens frontallapper og ubalancer i signalstofferne serotonin og dopamin, hvilket gør det næsten umuligt at modstå den destruktive impuls.

Vi møder Kenneth i en mørk parkeringskælder, hvor stilheden kun afbrydes af den befriende lyd af en tændstik, der stryges.

For Kenneth er ilden en nødvendighed; en ventil der åbner for et indre tryk, han ikke kan løbe fra. Da han sætter ild til en bunke efterladte aviser og senere nogle bamser ved et storskrald, mærker han en flydende ro sprede sig i kroppen. Men legen med ilden får fatale konsekvenser, da flammerne spreder sig til en garage og truer en familie på fire.

Kenneth ender med en dom for grov brandstiftelse og må gennem et intenst behandlingsforløb, hvor han skal lære at identificere sine “triggere” før sitren i fingrene igen bliver til farlige flammer.