“Jeg kan ikke komme væk herfra. Hvad hvis jeg skal kaste op? Lige her? Foran alle de her mennesker?”

lyt på Spotifylyt på Apple Podcasts

Angstlidelser er blandt de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark. Omkring 300.000 danskere lever med en angstlidelse, og mindst hver tiende vil opleve det på et tidspunkt i livet. Og det påvirker ikke kun den enkelte, men også samfundet som helhed. Angst kan føre til sygemeldinger, lavere livskvalitet og nedsat arbejdsevne, og derfor er det en af de psykiske lidelser, der koster samfundet allerflest penge.

I denne episode dykker vi ned i, hvordan panikangst påvirker både krop og sind, og hvad der sker i hjernen under et angstanfald.

Signe har taget hul på sin mangeårige drøm om at arbejde i London. Men kort efter hun er startet i sit nye job, bliver hun ramt af et voldsomt panikanfald, og al tryghed forsvinder. Hun forsøger at holde sammen på hverdagen og undgå de situationer, der kan udløse nye anfald – men angsten sniger sig ind, selv når hun mindst venter det, og gør hende i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet kan fortsætte sit udlandsophold.

Lyt med for at forstå denne invaliderende tilstand og for at få indsigt i, hvordan man kan finde hjælp og genvinde kontrollen over sit liv.

Flere afsnit