“alt ser stille ud. ingen biler, ingen der følger efter eller holder øje.”
Ved folie à deux deler to følelsesmæssigt nært forbundne personer en fælles paranoia eller anden psykotisk forestilling. Det forekommer næsten altid indenfor en tæt relation – ægtefæller, søskende eller som i tilfældet med Louise og Jette: mor og datter.
Kun den ene har en egentlig psykotisk lidelse, mens de psykotiske forestillinger hos den anden er inducerede – altså fremkaldte – og typisk vil dæmpes markant eller helt ophøre, når personerne adskilles.
Efterretningstjenestens overvågning og chikane af Jette og hendes datter Louise har stået på lige siden farens død for fire år siden – i hvert fald hvis man spørger Jette.
En eftermiddag bliver det for meget for Jette. Hun mister grebet, og afsnittets hovedperson Louise tvinges til at se deres liv med nye øjne. Hvad er virkelighed? Og hvad er blot forestillinger, der har taget form i hendes mors sind?
